

I den nye sæson kan I opleve vores nye attraktion, "ToPiLauLa - slaget", i Heide-Park Resort. Her venter der jer en ægte interaktiv vandkamp …
... Efter et succesfuldt togt vender de tapre Dødningehovedpirater tilbage til deres hemmelige bugt. Kort før de kaster anker ved Port Royal, for at bringe deres kostbare skat i land, bemærker de de blinde passagerer: Usle landkrabber har ligget på lur efter Dødningehovedpiraterne og smuglet sig ombord på nogle af deres skibe, for på den måde at kunne erobre piraternes legendariske bugt og hejse deres eget flag. Men det tillader Dødningehovedpiraterne aldrig. Straks bemandes kanonposterne og et vildt søslag bryder løs, der senere vil gå over i eventyrernes historie som ToPiLauLa-slaget. Det lykkes sågar landkrabberne at få et par gode træffere, men piraterne kender området bedre end deres egen øjeklap, og deres erfarne manøvre tvinger fjenden til uden en chance at springe fra borde. Selv de usle landkrabbers sidste fortvivlede forsøg på fra bredden at kunne gøre noget ender uden resultat, og således er det stadig Jolly Roger, der modigt flagrer i vinden over Dødningehovedpiraternes bugt, og det vil vare længe inden et andet flag her kan gå til tops.
Det vil dog ikke være det sidste slag, piraterne har måttet udkæmpe for at forsvare deres bugt, for fra marts 2010 står vandkanonerne i Heide-Park Resort ikke længere stille...